Home

www.murray.as

Beskrivelse af Romsdals amt
Gulbrand Thesen, Christiania, 1861

Gulbrand Thesen's beskrivelse av Romsdals amt ble trykket med gotisk font, og er tungt tilgjengelig . Avskriftene i dette dokumentet inneholder avsnitt i boken som omhandler Grytten prestegjeld i Romsdals Amt. Thesen hadde sterke, noen vil si fikse, ideer om hva som var administrativt hensiktsmessig inndeling i fogderiet. I beskrivelsen nedenfor mangler derfor Eid sogn. Thesen mente at Eid burde tilhøre Veøy prestegjeld og plasserte sognet deretter !

Kolsås, 1997. Glenn Murray

Romsdals Provstie under Trondhjems Bispedømme.

Grytens Præstegjæld.

§ 1. Grændser, Størrelse, Folketal, Matriculskyld, Bestanddele, kirkelig og borgerlig Ordning.

Grændser : Mod Syd til Valdalen af Nordals Præstegjæld i Søndmøre og til Loms Præstegjæld i Nordre Gudbrandsdalen; mod Nordøst til Næssets Præstegjæld af Romsdal; mod Nordvest og Vest til Præstegjældene Vedø og Vestnæs; mod Sydvest til Stordalens Præstegjæld i Søndmøre. Præstegjældets Størrelse er hos Kraft angivet til 13 1/2 Qvadratmiil, men kan formeentlig ikke overstige 10 1/4 Qvadratmiil. Folkemængden i Præstegjældets 5 Sogne var i 1855 som følger :

 

Sogn

1825

1855

Økning

I prosent

Grytens Sogn

754

998

244

32 %

Heins Sogn

615

993

378

62 %

Volds Sogn

694

924

230

33 %

Kors Sogn

509

745

236

46 %

Eids Sogn

347

455

108

31 %

Suma

2912

4115

1203

41 %

 

I 1825 var Folkemængden 2912; Forøgelsen altsaa 1203 eller over 41 pst. Men denne er høist ulige fordeelt mellem de forskjellige Sogne. Præstegjældets Matriculskyld efter Matriculen af 1840 udgjorde 725 Daler 3 Ort og 23 Skill. Det omfatter :
  1. Raumadalens Landskab med Sognene Kors, Gryten og Hein;
  2. Volds Sogn af Volds Landskab, og
  3. Eids Sogn av Vedø Landskab.
Med hensyn til det sidste er der rigtignok ved sidste Besættelse af Præstekaldene i Gryten og Vedø paalagt begge Sognepræsterne at finde sig i Eids Sogns Overgang til Vedø; men denne Forandring er endnu ikke iverksat, og saaledes har Sognepræsten fremdeles 5 Kirkesogne at drage omsorg for.
Aarsagen dertil skal være den, at man paatænker Opprettelse af et nyt Sognekald ved at adskille baade Volds Sogn og Eids Sogn fra Gryten og deraf danne et særskilt Præstegjæld. Herved kan imidlertid ikke vindes andet, end at forhale Iverksættelsen af den sidste Resolution endnu i en lang Fremtid; thi Volds Sogn kan naturligviis ikke adskilles fra Gryten i den nuværende Sognepræsts Tid; og Ideen selv er altfor uheldig til at den bør gjennemføres, hvorom mere under Eids Sogn og Vedø Præstegjæld. -- Det er ganske vist, at Grytens Kald kan taale Afgang ikke blot af Eids Sogn, men ogsaa Volds Sogn, og at intet kunde være ønskeligere, end at dette sidste maatte blive Hovedsogn i et nyt Præstegjæld; men dette er noget, som langt bedre og til almindeligt Gavn kan opnaas ved at afsondre Vaagstranden fra Vedø og forene den med Volds Sogn til et Præstegjeld, hvorom mere nedenfor under Volds Sogn.
Grytens Hovedkirke er en ottekantet Tømmerbygning, som opførtes ved Aaret 1820, omtrent samtidig med Heins Kirke, der er en Langkirke af Steen, som blev færdig ved Aaret 1830. - Grytens Kirke, som før stod paa Præstegaardens Grund, fik da sin Plads paa Gaarden Sætnæs, 1000 Alen fra Fjorden ved Veblungsnæs, altsaa over 1/4 Miil længere fra Sognets og Præstegjældets største Befolkning, end den forrige Plads, der dog langtfra ikke var den ønskelige, - hvorom mere nedenfor.
  • Kors Sogns Kirke er en gammel og anseelig Laftebygning i Korsform paa Gaarden Flatmark.
  • Volds Kirke er ligeledes en gammel Træbygning i Korsform paa Gaarden Vold i Maandalen paa søndre Side af Ælvens Udløb.
  • Eids Sogns Kirke, en gammel Steenkirke, ligger ved Rødvenfjord paa Gaarden Eide.
Præstegaarden ligger imellem Sammenløbet af Raumaelven og Isterelven paa et Sted, som er høist ubeleiligt for den største Deel af Sognet, uden at tale om for Sognepræsten selv, og saa udsat for Sandflugt, at af et gammelt Asketræ nærved Husene nu kun Toppen rager op over Sandhavet. For at undgaae Spørgsmaal om Præstegaardens Flytning, samtidig med Hovedkirkens, fandt man paa den Udvei at indkjøbe et stykke af Gaarden Sætnæs paa den anden Side af Isterelven og at forene dette med Præstegaarden. Dette er imidlertid af ringe Værdie og aldeles utjenligt til andet, end Underbrug. Veien til denne Præstegaard gaaer nu og kan ikke lægges andetsteds, end over Sandhavet; og til disse Uleiligheder kommer, at Gaarden er udsat for Elvebrud, som har nødvendiggjort gjentagne Tilbagetrækninger af den gamle Bygdevei, der gaaer mellem Elven og Præstegaarden.
Præstegjældet indbefatter 2de Thinglage og 2de Formandskabsdistricter. Men disse Inddelinger stemme ikke overeens med hinanden eller med Sognedelingen. Formandskabsdistricterne ere nemlig:
  1. Grytens, Heins og Kors Sognes; og
  2. Volds og Eids Sognes.
Thinglagene derimod ere: Romsdals Thinglag, der indbefatter Kors og Hein samt Gryten med Undtagelse af 3de af de paa Fjordens Nordside liggende Gaarde, nemlig Thorvik, Monsaas og Hagen; -- Volds Thinglag, der bestaaer af Sognene Vold og Eid samt nysnævnte 3de Gaarde af Gryten. I henseende til Skole- og Fattigvæsenet udgjør hele Præstegjældet een Kommune med 8 Skolelærerdistricter, men ingen fast Skole.

§ 2. Fjelde, Fjorde, Elve og Ferskvande

I henseende til Fjeldene henvises aldeles til det Forklarede under Fogderiet S. 167-170; og i henseende til Fjordene ligesaa S 180-181, med Tilføiende, at imellem Veblungsnes og Thorviken er Fjordens Brede, i Løbet af Hovedveilinien, 6000 Alen, udsat for den hele Voldsomhed saavel af Raumaskjællen som af Sørskjællen fra Fjeldene paa søndre Side af Indfjordsdalen (Isterdalsfjeldene og Hovedfjeldrækken), medens derimod Passagen over Næs Sund aldrig hindres. Derhos kan bemærkes, at Præstegjældet paa det Nærmeste omslutter den egentlige Romsdalsfjord med dens Forgreninger indenfor Fjeldhøiderne Oxen og Stolene. Af Elvene ere Rauma-elven med 3 af dens Bielve saavelsom Iisfjordelvens begge Grene allerede omtalt under Amtet s. 101-103. Forsaavidt er altsaa kun her at bemærke, at
  1. Rauma-Elven endnu har en fjerde ganske mærkelig Bielv, nemlig: Vermaaen, 1 Miil lang, der nedstrømmer fra de Ferskvande paa Grændsen af Valdal, som kaldes Langvandet, og som have Afløb til begge Sider. Den strømmer i østlig Retning gjennem Vermaadalen, hvor den danner et Ferskvand ved søndre Fod af Vermaadalstinden og falder ud, omtrent ligeoverfor Skydsskiftet Ormeim.
  2. Desuden maa mærkes følgene Elvedrag: 
  3. Indfjords- eller Bø-Elven, 1 1/4 Miil lang, i Volds Sogn, udspringer fra et Ferskvand paa Eidet mod Stordalen, gjennemstrømmer i nordøstlig Retning Indfjordsdalen forbi Gaardene Berild og Bø samt falder ud i Indfjorden ved Gaarden Vik. Den optager en Bielv fra Grændsen af Myklebostaddalen i Valdal. 
  4. Maandals-Elven, 1 1/4 Miil lang, udspringer paa Grændsen af Sylte Sogn, Gjennemstrømmer Fjeldregionen i en østnordøstlig Retning ned i den egentlige Maandal og optager flere Tilløb paa begge Sider, samt falder ud i Voldsbukten ved Volds Kirke. 
  5. Skorgedals-Elven udspringer ved 2de Grene fra 2de Ferskvande paa Vedøgrændsen ved de egentlige Mittetfjelde. Begge forene sig i Fjeldregionen og det samlede Vassdrag strømmer ned gjennem Skorgedalen og falder i Romsdalsfjorden ved Gaarden Skorgen ved Indløbet til Næs-Sund ligeoverfor Veblungsnæs. 
  6. Sieims- og Gjerdsætvandets Vasdrag, hvorom mere under Eids Sogn.

§ 3. Bygdelage.

I Kors Sogn.

  1. Ulvaadalens Bygdelag. Dette inneholdt efter Matriculen af 1840 3 Gaarde (No. 68, 69 og 70) med 8 Opsiddere; men nu er der kun 4 Opsiddere, nemlig: Fremre-Brøste, 2-1-22, med 3 og Nordre Brøste, 1-=-23, med 1 Opsidder. Tilsammen har Bygdelaget kun 37 Sjele. Men det er alligevel af stor Viktighed formedelst de udstrakte og ypperlige Havnegange, hvortil de forhen beboede Brug ere udlagte. Især omtales Kabbesæterne Store Hanedal, hvilken sidste alene har Havnegange til 150 Køer. 
  2. Raumadalens øvre Bygdelag, d. e. den henved 2 3/4 Miil lange Strækning fra Lesjegrændsen til Grændsen af Gryten overfor Romsdalshorn med 25 Gaarde og 53 Opsiddere, hvoraf paa Matriculens Tid 9 Gaarde med 25 Opsiddere paa vestre og 16 Gaarde med 27 Opsiddere paa østre Side, i hvilken Beboelse der dog senere ere indtraadt saa mange Forandringer, at der efter velvillig Meddelelse fra Sognepræsten nu paa vestre Side kun 23 Opsiddere, men derimod paa østre Side 37, altsaa i det hele 60 Opsiddere.
Blandt disse Gaarde ere de viktigste:
  1. Paa sydvestre Side : Slettalid, 4-2-12, med 7; og Sletta 6-=-19, med 2 Opsiddere. - Ved denne sidste Gaard maa erindres det paa Fjeldhøiden Alterhø staaende Alter, som man har villet udlede fra Hedendommen, men som ialfald med ligesaa god Grund kan ansees for et christent Alter, da dets Altertavle, halvanden Mandshøide, vender sin Ryg mod Øst, og har sit Alterbord vendt mod Vest. - Remeim, 8-1-1, med 2; Alnæs, 7-3-3, med 4; Lynghjem, 4-1-11, med 6 Opsiddere.
  2. Paa nordøstre Side af Rauma-Elven: Kleven, 1-=-23, med 1 Opsidder, som er den øverste Gaard lige ved Amtsgrændsen ved Bjørnekleven og ligeoverfor Ulvaaens Sammenløb med Rauma. - Brude, 4-=-15, med 4; Kyllingen, 5-4-4, med 4, Ormeim, 2-3-18, med 1, Skyds- og Postskifte. Det andet Brug hjemsøgtes i Vinteren 1857-58 af et Sneskred, som forstyrrede Husene og dræbte flere Mennesker. - Skiri, 4-=-1, med 2 Opsiddere, beliggende paa Dynger af ældgamle Steenskred, hvortil maaske Navnet har Hentydning, og saaledes turde vel Matriculens Parenthes med Benævnelsen Skrein ikke være heldig; men i sidstnævnte Vinter (1857-58) hjemsøgtes ogsaa denne Gaard af Sneskred, som ødelagde Huse og dræbte flere Mennesker paa en Plads under Gaarden. - Monge, 5-=-4, med 2 Opsiddere, ved hvilken en af de skjønneste af de Kaskader, som styrter ned i Dalen fra Fjeldrækken paa Nordsiden. Marsteen, 5-2-12, med 2 Opsiddere; Skjøn Valborgs Moders formodede Bolig; men viktigere er det, at en af Opsidderne har begynt at dyrke Myr med Omtanke. - Horgheim, 7-4-2, med 1 Opsidder, Laxefiskerie, Skyds- og Postskifte.

I Grytens Hovedsogn

Dette Sogn indbefatter den nederste Deel af Raumadalen paa noget over 1 Miils Længde fra Grændsen af Kors Sogn, der gaaer paa søndre Side af Troltinderne og Romsdalshorn, tilligemed Isterdalen, og endvidere en Strækning paa nordre Side af Romsdalsfjordens Indre, begrænset af Sognene Eid, Vedø, og Hein. Uagtet dets ringe Folkemængde og ikke betydelige Størrelse er det dog her nødvendigt at adskille det i 2de Bygdelage, saaledes som følger :
  1. Raumadalens nedre Bygdelag tilligemed Isterdalen og Indholmen. Dette Bygdelag indbefatter 28 Gaarde med 51 Opsiddere, indberegnet 6 Opsiddere som i Matriculen af 1840 ere opførte for Isterdalen og 1 for den lille Gaard Indholmen, der er beliggende ved Romsdalsfjord 1/2 Miil vest for Rauma-Elvens Udløb; men Gaarden Isterdal er nu ikke længere beboet, da den hele Dalstrækning ovenfor Præstegaarden Gryten benyttes til Havnegange af de forskjellige Gaarde i Sognet. Af de øvrige 26 Gaarde ligge de 11 med 20 Opsiddere og Strandstedet Veblungsnes paa sydvestre Side, men 15 Gaarde med 24 Opsiddere paa nordøstre Side.
  1. Paa Nordøstre Side : Næs, 9-1-6, med 3 Opsiddere, Skydsskifte og 2de Landhandlere. Denne betydelige Gaard optager den hele lille Halvø, som paa nordre Side af Raumaflodens Udløb rager ud i Romsdalsfjordens Indre, saaledes at denne Fjord herved indsnevres til et høist 1800 Alen bredt og omtrent ligesaa langt Sund, der fører ind til Iisfjorden og ved sin Beliggenhed er beskyttet mod alle Vinde. Paa Østre Side af Gaarden udvider Iisfjorden sig til en større Brede til Nabogaarden Aandal, og derved fremkommer ved disse 2de Gaarde en god havn, ligesom da den hele Iisfjord noget nær er at ansee som en saadan. Forøvrigt har denne Gaard, ligesom alle de øvrige paa samme Side af Elven, udmærket Jordbund, hvilende paa Leer; og her er et Teglbrænderie. - Aandal, 4-2-19, med 2; og Hølgenæs, 7-=-13, med 1 Opsidder, som ligeledes har et Teglbrænderie; Mjelva, 7-=-2 med 2; og Devold (Matriculens Diavold ? Diarvold), 4-1-20, med 2 Opsiddere, beliggende ved Rauma-Bro; Aag (Age?), 6-3-4, tilhørende Lensmand Landmark, i hvis Eiendomstid den nogle Aar har været Landbrugsskolegaard, og er nu en sjelden rationelt opdyrket, med Laxefiskerie, som besøges af Englændere, og en betydelig Urte- og Frugthave. Halsa (Halsage), 4-1-8, i Fortiden Færgested for Oversætning over Elven til Sodge; Laxefiskerie. Hole, 5-2-33, med 2; Venge, 7-4-8, med 3 Opsiddere, Laxefiskerie. Denne Gaard antages at have været Skjøn Valborgs Hjem, hvis Moder skal have boet paa førnævnte Marsteen i Kors Sogn, og som selv efter Strøms Beretning skal være begravet paa Giskø i Søndmøre.
  2. Ved Venge sænker sig den nordøstlige Fjeldrække nedenfor Romsdalshorn henimod Halsa til den ganske lave Hals, hvorfra Gaarden Halsas Navn sandsynligviis skriver sig; og Gaarden Venge har maaske givet Navnet til Vengetinderne, der paa et enkelt Sted af Gaarden kan sees over denne Hals.
  3. Paa Sydvestre Side af Elven: Fiva, 4-2-12, med 1 Opsidder, ved Foden af Troltinderne og ligeoverfor Romsdalshorn, med Laxefiskerie, der besøges af Englændere, som indlogere sig for den Deel af Sommeren og forpagte Fiskeriet. - Nora, 7-4-20, med 2; Sodge Østigaard, 11-2-20, med 2; Sodge Megaard, 10-3-2, med 2; Sodgebakke, 10-=-=, med 2; Hanekamshoug, 3-1-16, med 4; Isterdalen, 3-1-17, er ubeboet, forhen med 6 Opsiddere; Grytens Præstegaard, 3-2-19, beliggende mellem Isterdals-Elven og Rauma-Elven ovenfor deres Sammenløb og ovenfor Rauma-Bro. - Setnæs, hvor Hovedkirken staaer, 21-1-11, med 4 Opsiddere, Skyds- og Postskifte; og Veblungen, 2-4-3, med 1 Opsidder, Landhandlersted, en smukt beliggende og velbygget Eiendom, Postaabnerie. Her er Veblungsnæs Markedsplads og et Strandsted med 141 Sjele i 40 Huusholdninger. - See videre om Markedspladsen saavelsom om Præstegaarden nedenfor under §4. Her bemerkes kun, at Gaardene Sætnæs og Veblungen ere vakre og velbyggede samt for største Delen veldyrkede Gaarde.
  1. Bjørgastrandens Bygdelag. Hertil henregnes 11 paa Nordsiden af Romsdalsfjordens Indre liggende Gaarde med 16 Opsiddere, mellem Gaarden Klungnæs i Eids Sogn i Vest, og Yttre Brevik i Heins Sogn i Øst, samt paa begge Sider af den allerede omtalte til Stranden nedgaaende Klippeskrænt, kaldet Bjørga, og Skorgedalselvens Udløb lige overfor Veblungsnæs.
  1. Paa vestre Side af Bjørga: Thorvik, 14-2-1, med 2 Opsiddere, Skyds- og Postskifte; Monsaas, 12-1-9, med 2 og Hagen, 4-2-19, med 2 Opsiddere. - Disse 3 Gaarde med samlet Matriculskyld 31-1-6, og en Befolkning af 139 Sjele, høre for Tiden til Volds Thinglag, som i Fortiden desuden har indbefattet de paa Vestsiden af Isterelven liggende Gaarde Reiten, Sætnæs, og Veblungen, samt endvidere Indholmen.
  2. Paa østre Side af Bjørga: Yttre Skorgen, 4-1-8, med 1 Opsidder paa vestre Side af Skorgedalselvens Udløb; Hægerholm, 3-4-16, med 1, beliggende 2500 Alen fra Søhusene paa Gaarden Næs ved Iisfjorden i skraa Retning over Sundet.

I Heins Sogn.

Dette Sogn gaaer op fra Iisfjorden, som for største Delen henhører hertil, og er omringet af Kors og Gryten Sogne paa sydvestre Side; af Lesje paa en kort Strækning i Sydøst, Erisfjordens Sogn i Nordøst, samt Vistdalen og Vedø i Nord og Nordvest. Det har en Udstrækning af henved 4 Mile i Længde mellem Lesje og Vedø; men heraf optages rigtignok de 2de Mile nærmest Lesje af den romsdalske Fjeldørken, som for en Deel vedkommer dette Sogn. Det beboede Areal er ved Iisfjorden og i de Dalstrækninger, som gjennemstrømmes af de 2de allerede nævnte og et Par andre Elvedrag. Det er et frugtbart og vandrigt District, og Forøgelsen af dets Folkemængde siden 1825 er som ovenfor paapeget henved 61 1/2 pst., hvortil vel Indflytninger fra andre Districter i Landet har bidraget en Deel. Sognet kan beqvemmest adskilles i 3de Bygdelag som følger:
  1. Vengetindernes eller Dalsbygdens Bygdelag. Hertil henregnes Dalselvens Dalføre og Alt hvad der ligger søndenfor Iisfjords-Elven og Iisfjorden, Matr.-No. 23-36, hvoriblandt maa mærkes: Grøtta, 5-=-15, med 3; Moen, 5-3-22, med 2; Øvre Dale, 3-2-1, med 6; Erstad, 1-2-20 en Sætergaard , fordeelt mellem 9 Opsiddere i sognet. - Kolflaat, 1-4-2, med 2 Opsiddere, beliggende ved Kolflaat-Elven, der langs med nordre Fod af Vengetinderne strømmer ud i Dalsbygden. De 5 andre er for det meste endnu mindre Gaarde med 5 Opsiddere ligge nærmere Fjorden, og blandt dem den lille Gaard Steen ved selve Fjorden.
  2. Grøvdalens eller Iisfjordelvens Bygdelag. Hertil høre de i Matriculen fra No. 15 til 22 opførte 8 Gaarde, som alle ligge paa nordre Side af Elven, med 40 Opsiddere; blandt Gaardene maa mærkes : Hein, 16-3-=, med 14 Opsiddere, beliggende ved Elvemundingen. Paa denne Gaard staaer Sognekirken. - Hatle, 5-1-15, med 5; Yttre Kavlid, 11-2-14, med 3; Indre Kavlid, 8-=-8, med 2; Unhjem, 8-2-1, med 6; Øien, 1-3-12, Ødegaard med 7 Sæterbrug; og Morstøl, 3-3-1, med 2 Opsiddere.
  3. Brevikens Bygdelag. Hertil hører 6 Gaarde, No. 9-14 i Matriculen, med 14 Opsiddere, alle beliggende ved nordvestre Hjørne af Iisfjorden, kaldet Breviken, og ved 2de deri nedfaldende smaae Elvedrag, hvoraf det ene kommer fra søndre Deel af Langedalen, som danner et Eide over til Vistdalen i en Afstand af 1 1/2 Miil. Blandt Gaardene maa nævnes: Yttre Brevik, 2-3-12, med 2 Opsiddere, beliggende yderst paa Fjordens Nordside henved Bjørgastranden af Gryten. Indre Brevik, 20-=-7, med 7 Opsiddere og 14 Pladsmænd. Øvre Tokle, 6-3-5, med 4; Voldstad, 5-1-13, med 2.
De saaledes beskrevne 3de Kirkesogne Kors, Gryten og Hein, med deres 7 Bygdelage, udgjøre, hvad der er henregnet til Raumadalens Landskab, og de danne ogsaa et særskilt Formandskabsdistrict; de øvrige Sogene, Vold og Eid, ere slaaede sammen til et andet Formandskabsdistrict.
Raumadalens nuværende Landskab indbefatter saaledes hvad der efter Magnus Lagabøters Testamente var henlagt til Næs Skibrede eller Aattung og desuden 7 Gaarde, som sandsynligviis vare henlagt til Straums Aattung, nemlig Indholmen ved Fjorden, samt Reiten, Sætnæs og Veblungen, hvilke 3de sidstnævnte ligge ved den nederste Deel af Rauma-Elven, men i Fortiden beskylledes af Romsdalsfjorden; og Thorvik, Monsaas og Hagen vestenfor Bjørga. Ingen af disse 7 Gaarde findes nemlig nævnte blandt Gaarde i Næs Aattung. Hvad angaaer de 3de sidstnævnte Gaarde skulde man i vore Dage være tilbøielig til at troe, at deres Opsiddere helst maatte ønske at henhøre til Eids Sogn, med hvilket de staae i Forbindelse ikke blot ved Landevei, med ogsaa ved Familieforbindelser; men noget ønske i saa Henseende vides ikke at være officielt fremkommet, og vil formodentlig herefter ikke fremkomme, dersom Planen at anlægge Hovedvei ved Chaussee over Næs og Bjørga kommer til Udførelse. Med Undtagelse af disse 3 Gaarde staae samtlige Landskabets Dele nu i den nøieste Forbindelse med hinanden, og danne efter de naturlige Forholde og fælleds Interesser og Veiforbindelser en fuldstændig Enhed.

I Volds Sogn.

Dette Sogn udgjorde i Fortiden Hovedbestanddelen af Straums Aattung eller Skibrede, der sandsynligviis har indbefattet hele søndre Bred af Romsdalsfjorden fra Ister-Elvens Udløb til Hjelviken og desuden Øen Sækken og endelig de ovennævnte 3de Gaarde vestenfor Bjørga.Sognet ligger mellem Isterdalens Fjeldregion og Vaagstrandsfjeldene, og er ved Voldsfjeldene afdelt i 2de Bygdelag, nemlig Indfjordens og Maandalens.
 
1. Indfjordens Bygdelag. Dette Bygdelag indbefatter begge Bredder af Indfjorden fra dens Munding ved Romsdalsfjorden og den fra Indfjordens Bund opgaaende Indfjordsdal, som langs med Indfjords- eller Bøelven gaaer op til det lave Eide, der fører til Stordalen i Søndmøre. Dette Eide, hvortil Bygdevei paa begge Sider fører op, og som selv uden Vei Beqvemt kan passeres til Hest, sætter disse 2de Dalstrøg, Indfjordsdalen og Stordalen, i en livlig Forbindelse med hinanden, og afgiver desuden en meget benyttet Færdselsvei for Søndmøringer især til Romsdals Marked, og det ikke blot for Valdalen, men ogsaa for de øvrige Dele af Nordalen, for Sunelven, Hjørundfjord og Stranden. De vigtigste Gaarde i Bygden ere :
  1. Berild, 7-2-13, med 4 Opsiddere. Ved denne Gaard er at mærke Steenmasser efter en gammel Fjeldstyrtning (ikke blot og bart Steenskred) fra Grændsefjeldet mod Valdalen. - Sætergaarden Holte, 1-3-6, fordelt mellem 21 Gaardbrugere i Bygdelaget; Gjerde, 5-4-15, med 4; Nedre-Bø, 16-3-5, med 4; Øvre-Bø, 8-4-=, med 3; Vik, 6-3-6, med 2; og Gridsæt, 7-=-10, med 3 Opsiddere, beliggende ved Indfjordens Østside ved Foden af Fjeldhøiden Gridsætskolten. Paa den vestre Side af Elven og Fjorden er at mærke: Sjælbostad, 10-=-2, med 4; Søvik, 4-2-14, med 2; Nedre Hovde, 8-4-=, med 3; Øvre Hovde, 4-2-14, med 3 Opsiddere.
2. Maandalens Bygdelag. Denne Bygd gaaer op fra Voldsbugten af Romsdalsfjorden paa begge Sider af Maandalselven i vestlig Retning langs med Vaagstranden og en Deel af Sylte Sogen til Fogderigrændsen. Dog er den øverste og største Deel af denne Dal saa høitliggende, at den kun tjener til Sæterdal og Havnegang. Men den nedre Deel er beboet paa begge Sider af Elven i en Længde af omtrent 5/8 Miil fra Fjorden, og de staaer ved forholdsmæssig lave Fjelddale i Forbindelse med saavel Dougstaddalen i Sylte, som især med Vaagstranden, hvorfra det kun skilles ved den neppe over 12 á 1600 Fod høie og smale Fjeldryg, som ender med Fjeldhøiden Stolene ved Romsdalsfjorden. Desuden staaer Bygdelaget i Forbindelse med Vaagstranden ved den beboede Fod af denne Fjeldhøide Langs Romsdalsfjorden, en Strækning, som neppe er over 5/8 Miil, paa Midten besat med 2de til Vaagstranden hørende Gaarde med Gangveie til begge Sider. De vigtigste Gaarde i Bygdelaget ere:
  1. Paa Sydsiden: Otterholm, 8-3-3, med 3 Opsiddere, ved Voldsbugten; Vold, 21-1-13, med 8 Opsiddere, ved Elvens Udløb, hvor Sognekirken staae.; Samsæt, 4-3-16, med 2; Brusæt, 4-4-20, med 2 Opsiddere.
  2. Paa Nordsiden: Veenaas, 8-2-15, med 3 Opsiddere, beliggende øverst lige overfor den lille Gaard Skaret paa søndre Side; Øvre Bø, 5-3-19, med 2; Nedre Bø, 4-4-7, med 2; Moen, 5-1-13, med 2; Skeide, 7-1-10, med 3; beliggende ved Elvens Udløb; Sæbø, 12-3-4, med 4 Opsiddere, beliggende ved Bugten.

Eids Sogn.

Herom henvises til Vedø Præstegjeld, i Forbindelse med hvilket dette Sogn bør beskrives.

§4. Næringsveie.

Agerbrug
a. I Raumadalens Landskab eller Sognene Kors, Gryten og Hein.
Efter Opgaverne af 1855 var Udsæden som følger :

 

Sædart Kors, Gryten og Hein (Udsæd i tønder) Hvoraf i Kors Den sandsynlige Avl i Gryten og Hein Hvoraf i Kors Suma
Hvede 1 11/16 1/8 11 1 12
Rug 11 4 66 24 90
Byg 229 188 1/3 1258 829 2037
Blandkorn 229 52 1/4 1269 355 1624
Havre 963 100 7192 500 7692
Potetes 786 184 6020 1288 7308

Den sandsynlige Avl efter Opgaverne over Foldigheden, i Kors Sogn ere Opgaverne betydeligt lavere

Heraf sees, at Havre dyrkes ikke meget i Kors Sogn, hvoraf den øvre Deel deels er høitliggende deels langt fra Saltsjø, saa at der udfordres Sædarter, som modnes tidlig. Det har derfor ogsaa forholdsmæssig betydelig Overvegt i Byg og Blandkorn. Imellem Gryten og Hein er Forholdet nogenlunde ligeligt, dog saa at der i Hein udsaaes mindre Rug og aldeles intet af Hvede, hvilken sidste Sæd blot benyttes i den nedre Deel af Raumadalen i Gryten Sogn og lidt i den tilstødende Deel af Kors.
Da den hele Kornavling efter de opgivne Foldigheder udgjør 10505 Tønder og Potetesavlen 7308 Tønder, er der vel Grund til at antage, at dette maa være mere end tilstrækkeligt for en Befolkning af 2736 Mennesker, om end 3/4 Dele af Kornavlingen bestaaer af Havre.

 

b. I Volds Sogn og Landskab

 

Sædart Udsæd i tønder Sandsynlig Avl (efter Opgaverne af Foldigheden)
Rug 7/16 5
Byg 35 1/8 351
Blandkorn 145 3/8 1236
Havre 381 3048
Potetes 189 1607

Altsaa en Kornavling af 4635 Tønder og 1607 Tønder Potetes for 924 Mennesker

c. For Eids Sogn vil Forklaring blive meddelt under Vedø.
 
Der har været hørt stærke Klager over Tørke under den stærke Sommervarme især i den nedre Deel af Raumadalen; men, saavidt vides, finder Engvanding kun sted i ringe Grad og Agervanding aldeles ikkeer derfor ikke rimeligt, at hine Klager i . Det det Væsentlige kunne have været grundede.
Humle, Hamp og Liin dyrkes ikke i Raumadalens Landskab og Rodfrugt kun i ringe Grad; men Engen skjænkes noget mere Opmærksomhed end tilforn, og i det hele har dog Jordbruget gjort Fremskridt, hvortil naturligviis Landbrugsskolens 10aarige Holdelse paa Gaarden Aag maa have bidraget.
Havedyrkningen drives ikke uden hos Lensmanden i stor Maalestok, og desuden hos Sognepræsten samt hos de 3de Landhandlere og enkelte Gaardbrugere.
I Volds Sogn voxer Humle vildt paa Gaarden Berild; men forøvrigt er Forholdet der som i Hovedlandskabet, og kan vel ikke blive synderligt bedre, end det allerede i Virkeligheden er, forinden den hæderlige Almue faaer en Præst i sin Midte.

 

Qvægavl .
Qvægavlen er af megen Betyding, dog forholdsmæsssig mindre i den nedre Deel af Raumadalen, hvor man har mindre udstrakte Havnegange i Nærheden, og, da Fjeldene der ikke godt kunne bestiges, maa søge til fjerntliggende Sætere, f. Ex. I Hanedalen og det Øverste af Iisfjorddalen. I 1855 var Qvægholdet som følger:
  1. I Raumadalens Landskab: 257 Heste, 1818 Storqvæg, 3881 Faar, 865 Gjeder og 125 Sviin. Heins Sogn har afgjort Overvægt i Antal af Storqvæg, nemlig 747.
  2. I Volds Sogn var Qvægholdet: 117 Heste, 722 Storqvæg, 2180 Faar, 188 Gjeder og 44 Sviin.
Man seer heraf, at ved Siden af de øvrige Qvægproducters Udbytte maa Volds Sogn have en ganske betydelig Indtægt af dets Hesteavl og især af Faareavlen, hvilken sidste desuden giver Anvendelse for Huusfliden.
I hele Præstegjældet er Røgt, Stel og Behandling af Afdraatten ikke blot bedre, end i de fleste Dele af Amtet, men i det hele meget god, og romsdalsk Smør finder Afsætning i Christiania, ligesom Volds Sogn inden Districtet staaer i fortjent Anseelse.
Skovdrift .
I Fortiden har her, som ellers i Fogderiet, været betydelig Furuskov; men deraf haves nu saa lidet i Behold, at man neppe har til Huusbehov af Bygningstømmer i selve Raumadalens Landskab; og i Volds Sogn haves intet. Af Løvskov til Brænde er her ikke heller mere, end fornødent, men intet til Salg udenfor Districtet, undtagen i Volds Sogn, hvorfra afhændes saavel Birke- som Oreved. Hassel og Piil til Tøndebaand findes derimod i begge Landskaber; og Hanedalens Næver staaer i den største Anseelse.
Bergverksdrivt
Finder ikke Sted, men paa Gaarden Næs og Hølgenæs er der, som allerede berørt, Teglværker, tilhørende Landhandler Hage og Nore. Leerarten er særdeles fiin.
Fiskerie .
Foruden det sædvanlige Fiskerie i alle Fjorde efter Hellefisk, Lange, Sei og Smaafisk, som man dog her ikke lægger noen Vind paa, uden lidt ved Veblungsnæs, falder af og til Sommersild i temmelig store Partier; men det er dog fornemmelig kun Smaasild, sjelden større end den saakaldte Christianiasild. Laxefiskeriet i Raumaelven er meget fordeelagtigt; og alle Elve og Ferskvande fiskerige.
Binæringer
  1. I Raumadalens Landskab
    Haandverksdrivt, som egentlig Næringsvei, drives kun af en Farver. Forøvrigt forfærdiges det Fornødne paa Gaardene, undtagen forsaavidt man har som sædvanlig Bygdeskomagere og Bygdeskræddere og især flere duelige Smede, navnlig Plovsmede. Huusfliden antages i Sognene Kors og Hein at være upaaklagelig fra Qvindekjønnets Side, og i Gryten fortjener Qvindekjønnet endog særdeles Roses for huuslig Virksomhed. Her forfærdiges meget smukke Tøier, hvortil dog Garnet, fornemmelig Tvistgarn, kjøbes. De unge Mandfolk derimod kunne vel ikke siges at fordrive tiden i Lediggang, men de ere ikke i Besiddelse af Drivtighed og Kunstfærdighed.
  2. Volds Sogn har ingen Industri-Anlæg og ingen Haandverksdrivt; men i Henseende til huuslig Virksomhed staaer dette Sogen i fortjent Anseelse i Districtet, og man hører aldrig Klager over Uordner derfra. Smør og andre Qvægproducter fra Volds Sogn udmærke sig i Almindelighed ved Reenlighed og Velsmag, saaledes at kun Dale-Gaardene i Heins Sogn kunne sættes ved Siden deraf.
Landhandel og Skibsfart drives af 2de Landhandlere og tilladt Handel derhos af enkelte Gaardbrugere, især som Mellemmænd mellem Søbønder og Gudbrandsdøler. De 2de af Landhandlerne ere bosatte paa Næs, den tredie paa Veblungsnæs.

§5. Veblungsnæs Strandsted og Romsdals Marked.

Som allerede forklaret under Fogderiet saavelsom i Indledningen, har der fra Oldtiden været afholdt Marked paa Gaarden Devold, 3/8 Miil op fra Raumaelvens nuværende Udløb i Fjorden, hvortil man da kunde komme med Seilfartøier. Men i Midten af det 18de Aarhundrede viste det sig, at Løbet mellem Devold og Veblungsnæs var saa opgrundet, at man kun ved hjælp af Baade og Pramme kunde bringe Varene op til Markedspladsen. Deraf benyttede sig en daværende Cancelliraad, som var Eier af Veblungen, og constitueret Amtmand, til at bevirke en Kongelig Resolution af 8de Juni 1752, derhen, at Markedspladsen skulde forlægges fra Devold til Veblungsnæs, som dengang har været en noget fremragende Odde ved Fjorden, saaledes at der var et Slags Havn for Smaafartøier og Baade, omtrent hvor nu Kirken staaer, mellem denne Odde og Gaarden Sætnæs; med allerede under 8de Marts 1754 blev denne Resolution tilbagekaldt, fordi det erfaredes, at man havde forhastet sig og blandt andet overseet, at der manglende Vei fra Færgestedet ved Sodge ned til Veblungsnæs. Saaledes stod Sagen hen til 1777, da der indkom Forestilling fra de markedssøgende Handlende i Trondhjem og Molde om, at Markedspladsen maatte flyttes fra Devold til Næs, hvor der er god Havn og beleilig Plads. Denne Forestilling blev understøttet af Amtmand Hammer, som desuden paaviste, at det lod sig gjøre for nogle faa Hundrede Daler at forlænge Veien fra Devold til Næs. Men denne Forestilling strandede paa Modstand fra daværende Sognepræst, som benyttede den Præstegaarden tilhørende Tomt ligeoverfor Devold. - Devold maatte saaledes vedblive at være Markedsplads indtil 1819, da der indkom fornyet Forestilling fra de nævnte Byers Handlende saavelsom fra Almuerne i Søndmøre om en anden Markedsplads.
Men imidlertid maa det være bestemt, at Veien skulde fra Devold forlænges paa den anden Side af Elven ved hjælp af en Bro over Raumaelven fra Gaarden Devold; thi det findes, at denne Rauma-Broes Paabegyndelse allerede var foretaget i 1813; og rimeligviis maa den saavelsom 2de andre Broer, over Isterelven og Sætnæselven, have været saavidt istand, at de have kunnet passeres i Aaret 1819. Der blev da efter Amtmandens Forslag nedsat en Kongelig Kommission for at undersøge og afgive Betænkning, om Markedspladsen skulde forflyttes til Næs eller Veblungsnæs. Denne Kommission udfandt, tvertimod hvad Amtmand Hammer havde paavist, at det var, om ei umuligt, saa dog forbundet med altfor stor Bekostning at faae Vei fra Devold til Næs, og hvad Havnene angaaer, kunde den ikke finde, at Næs havde noget afgjørende Fortrin, naar der ved Veblungsnes blev truffet forskjellige Sikkerhedsforanstaltninger, hvilket den der boende Landhandler paatog sig at iverksætte mod Betaling af de markedssøgende Fartøier.
Som følge heraf, blev det ved Kongelig Resolution af 19de Mai 1820 bestemt, at Markedspladsen skulde flyttes til Veblungsnæs.
Det viste sig imidlertid allerede inden 20 Aar, at dette var et stort Misgreb, hvilket da ogsaa var at forudsee.
Sikkerhedsanstalterne i Havnen hindrede ikke en rigtignok svær Storm fra at ødelægge eller beskadige flere Fartøier i October 1837. Opgrundingen tiltog, saa Fartøier ikke kunde lægge til Udlosningsbryggen. Landgangsvorren til Hovedveien maatte i 1842 forlænges, hvilket senere 2de Gange er gjentaget. Tvende Uformuende Privatmænd tilveiebragte farbar Vei mellem Næs og Devold, tvertimod Kommissionens Erklæring om, at det ikke kunde lade sig gjøre, og denne Vei er siden optaget som Bygdevei og bliver formodentlig snart Hovedvei. Hvordan det nu er bevendt med den saakaldte Havn, er allerede omtalt under Fogderiet.
Men ogsaa i andre Henseender virkede hiin Kommissionserklæring skadeligt. Den nye Rauma-Bro blev snart ubrugelig, og maatte, da man nu ikke troede at kunne fravige, hvad der engang var gjort, ombygges som Pælebro. Det gik imidlertid fremdeles saa skjævt med den, at den ikke blev fuldstændig førend omtrent i 1846, og der sagdes da, at den havde kostet Amtscommunen 30,000 Spd. De 2de andre Broer maatte ombygges i Aarene 1841 og 1848. Raumabroens Pæleværk har siden hindret det frie Vandafløb i Elven. Opgrundingen fandt Sted under dens østre Ende ved Devold. Dette havde Indflydelse paa Elvens Retning ovenfor, saa at Hovedstrømmen tog forandret Løb forbi Gaarden Aag ned imod Aagsreiten og Devold og truede med et Gjennembrud. Men Sandbankene der ere skovbevoxede, og kunde derfor gjøre nogen Modstand. Elvestrømmen blev derfor kastet i Retning mod Vest til Præstegaarden, hvor den siden har undergravet Sandmælen, som allerede omtalt, og hvorfra den igjen indtil Videre gaaer imod Nord og har løb under Vestre Ende af Raumabroen, medens Opgrundingen under den østre Ende fortsættes. Hvordan det tilsidst gaaer, enten med Devold eller med Præstegaarden, er naturligviis ikke godt at forudsige, men det man i ethvert Fald anseer som sandsynligt, er, at Raumabroen tilsidst kommer til at staae paa tørt Land.
At Kommissions-Betænkningen ogsaa fik Indflydelse med hensyn til Præstegaarden er allerede omtalt. Men det Samme blev Tilfældet med Kirken. Denne fik Plads ved Veblungsnæs istedetfor paa den østre Side af Elven, hvor Gaarden Næs er det naturlige Centrum for Sognet, ligesom for det hele Landskab og for Præstegjældet. Kort sagt, det er tydeligt, at den i Sognet raadende Indflydelse har villet have Veblungsnæs til et Sted af Betydenhed, og rimeligviis til en Kjøbstad.
Men man har faaet en Erfaring om, hvortil det nytter at arbeide imod de naturlige Forholde. Daværende Landhandler paa Veblungsnæs maatte allerede i 1843 ophøre med sin Virksomhed, uagtet det store Pengesummer, der havde gaaet gjennem hans Hænder, som Mellemmand ved de mange store Arbeider; og strandstedet Veblungsnæs havde i 1855 kun 141 Indvaanere, et mærkværdigt lidet Tal paa et Strandsted med 2de saadanne Gaarde som Sætnæs og Veblungen ved Hovedveien, medens Yttre og Indre Brevik i det afsidesliggende Hein Sogn, hvor der kun var en tarvelig Ridevei, havde 156.
Sener skal dog hiint Indvaanertal efter Sognepræstens Meddelelse være forøget til 183, en naturlig følge af den nye Landhandlers mere ordnede Virksomhed, understøttet af tiltagende Færdsel, efter at omsider Veilinien mellem Devold og Veblungsnæs ved Aaret 1850 var bragt i lovmæssig Stand, medens det intet blev gjort for at forbedre Bygdeveien til Næs, hvis Landhandlere, vel tildeels af den Aarsag, ikke kunde udøve nogen betydelig Drivt. Men samtidig er ogsaa Indvaanertallet paa Brevikgaardene efter Sognepræstens Meddelelse steget op til 178. Hermed kan nu sammenholdes, hvad der nedenfor forklares i §6 om Veien, som viser, at der endnu i Communebestyrelsen er herskende en afgjort Modstand mod enhver Bestræbelse, som sigter til Fordeel for de store og gode Gaarde mellem Næs og Devold, der uagtet deres naturstridige Isolering, dog ere godt befolkede og danne Sognets egentlige Kjerne.
Om Romsdals-Markedets nuværende ringe Betydning er allerede talt under Fogderiet.

§4. Veie og Postvæsen

(red.anm. følgende utdrag gjelder Grytten, men er hentet fra beskrivelsen av Romsdal fogderi)

1. Hovedveie
  1. Hovedveien fra Indlandet kommer fra Lesje ind i Kors Sogn ved Bjørnekleven og gaaer ned igjennem Dalen paa østre Side af Raumaelven til Devold og derfra over Rauma Bro paa vestre side til Veblungsnæs, tilsammen i en Længde af ...........70,909 Alen.
  2. Paa nordre Side af Romsdalsfjorden, som her er 6000 Alen bred, fortsættes Hovedveien fra Thorvik til Grændsen af Eids Sogn i en Længde af ................2,911 Alen
Tilsammen Hovedvei 73,820 Alen eller 4 Miil og 1820 Alen.
 
2. Bygdeveie
  1. Fra Klevstuen i Lesje til Brøste i Ulvaadalen 8,019 Alen.
  2. Fra Rauma Bro paa Vestre side af Elven til Fiva Mark 12,000 Alen
  3. Fra Hovedveien ved Aag paa østre Side til Næs 6,846 Alen
  4. Fra Hovedveien ved Thorvik langs Fjorden til Klungnæs i Eids Sogn 3,611 Alen
  5. Fra Bredvik i Hein forbi Kirken til Grøvdal 17,797 Alen
  6. Fra denne Vei ved Grøtta Bro til Dale 10,710 Alen
  7. Fra sidstnævnte Vei langs nordre Fod af Vengetinderne til Kolflaat 12,000 Alen
Tilsammen 70,983 Alen eller 3 7/8 Miil og 1,233 Alen
 
Altsaa i det hele Hoved- og Bygdeveie 8 Miil og 803 Alen foruden Veiene i Eids Sogn, hvorom mere under Vedø. Herved maa nu erindres:
  1. At der forestaaer Hovedveien en Forandring ifølge den oftnævnte Storthingsbeslutning af 1860; og der er Grund til at haabe, at denne Forandring blandt andet vil kommet til at gaae ud paa ens Forlængelse fra Devold til Næs-sund og paa Nordre Side af dette over Fjeldskrænten Bjørga til Hovedveien ved Thorvik.
  2. Iisfjordens søndre Strandside fra Gaardene Næs og Aandal til Iisfjordelvens Udløb ved Gaarden Hein burde forlængst have været forsynet med Bygdevei for at sætte Sogene Hein og Gryten i Forbindelse med hinanden; men dette har Communebestyrelsen ikke villet. Derfor er nu en saadan Vei oparbeidet af endeel private Mænd i begge Sogne under Ledelse af Lendsmand Landmark. Den er omtrent 3/8 Miil lang.
  3. Paa samme Fjords Nordside er oparbeidet en tarvelig Ridevei fra Brevik til Grændsen af Gryten paa Bjørgastranden; men denne har Communebestyrelsen ladet udgaae af Fortegnelsen over Bygdeveiene. Det er imidlertid iøinefaldende, at fuldstændig Bygdevei rundt om Fjorden af omtrent 1 Miils Længde vilde være til stort Gavn for Hein Sogn, i en endnu høiere Grad, end for Gryten, og dette sidste vilde derved vinde en af Søveiuafhængig Veilinie til Eids Sogn og Vedø, saasnart der nemlig bliver lagt Vei over Bjørga.
  4. En Bygdevei fra Brøste langs med Alterhø til Gaarden Sletta med Oversætning ved en Bro til Hovedveien ved Ormeim, vilde være af langt større Nytte, en den under Nr. 2 Litra a. opførte Bygdevei (red.anm. ikke i dette dokument).
  5. At forøvrigt hele Hovedveien i Raumadalen, uagtet de i 1844 og 1845 anvendte Forbedringer, er langt fra at være tilfredsstillende, er allerede omtalt; og i det Følgende vil der blive Anledning til nærmere at udtale seg derom.
Præstegjældets Postaabnerie er paa Veblungsnæs, hvilket under de bestaaende Forholde er nødvendigt; men imellem Veblungsnæs og Domaas i Gudbrandsdalen, 9 1/2 Miil, er, saavidt vides, intet Postaabnerie. Dette er skadeligt for Handelssamqvemmet mellem Lesje og Byerne Molde og Aalesund, hvilket især naar man tillige faaer bedre Vei gjennem Raumadalen. Det vilde derfor være ønskeligt at faae et Postaabnerie paa Ormeim eller Nystuen, imellem hvilke Gaarde i Lesjeskogens og Kors Sogne støde sammen.

 

Home

www.murray.as